❄️ 5 tips til at holde varmen i kulden! ❄️


Temperaturen falder og vinden raser, og det betyder at kulden bider - især, hvis du ikke er ordentligt forberedt på den!


Derfor giver vi dig her vores fem tips til at holde varmen i vinterkulden!
 

1) Klæd dig i lag på lag

Hvis du fryser, er uld det bedste valg som inderste basislag. Uld varmer godt og bliver ikke klamt og koldt, uanset om du bliver fugtig af regn eller får varmen og begynder at svede.

 

 

Som yderlag anbefaler vi en jakke i et åndbart materiale, der er vindafvisende og vandtæt eller vandafvisende. Så er du beskyttet mod afkøling fra vind og regn.

 

 

2) Hold energidepoterne oppe

I kulde forbrænder kroppen af dine energidepoter, fordi forbrændingen øger kropstemperaturen. Det er super smart - men kræver altså, at du har lidt energidepoter på sidebenene til at holde dig varm! Derfor er det ikke en dårlig idé at snuppe en ekstra æbleskive eller et ekstra stykke kage om vinteren!

 

3) Hold fødderne varme

Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at have kolde fødder. Underafkøling af fødderne kan brede sig til resten af kroppen, så derfor er det vigtigt at holde fusserne varme, både ude og inde!

 

 4) Hold din krop i gang

Bevægelse giver varme nu og her, og på længere sigt giver træning en højere forbrænding, som giver kroppen varme.

Du skal altså hellere være trænet og have lidt energidepoter på kroppen end være for tynd og utrænet, hvis du skal holde varmen godt hen over vinteren.

Virker det tip ikke for din krop, så klæd dig ekstra varmt i stedet!

 

5) Væk med alkohol - frem med varme drikke

Studier viser, at din kropstemperatur falder, når du har drukket alkohol. Til gengæld giver det varmen med en kop varm te eller kakao - eller en krydret æble-gløgg!

Nu hvor du er godt forberedt til at holde varmen i vinterkulden, er der ikke andet tilbage end at ønske dig god vinter-træning!