Så meget kan løb ændre din krop!

Hvis du begynder at løbe regelmæssig, skal du overveje at få dig en rigtig god pensionsopsparing, for det er nemlig bevist, at motionsløbere lever i gennemsnit 5 – 6 år længere, end mennesker der ikke løber. Det er nemt at komme i gang med løb. Det eneste jeg synes er vigtigt, er et par gode løbesko. Skoene på og så afsted – det er da ikke så svært. Der er faktisk en god gevinst forude, hvis du starter motionsløb. Foruden et længere liv, så forebygger du hjertesygdom, lungesygdom, blodprop i hjernen og kræft. Du oplever, at pulsen falder, og at det ikke er så fysisk hårdt at gennemføre en opgave som tidligere.

**Hvad betyder det for kroppen når man løber**
Løb aktiverer mange af kroppens store muskler og hele kroppen bliver stærkere, men primært i underkroppen. Og så er løb kredsløbstræning: Det stiller store krav til hjerte, blod og blodbaner. Musklerne bliver stærkere, knogler, led og senevæv bliver stærkere og ledbrusken bliver tykkere. Du kan godt blive meget øm efter en løbetur, og specielt i starten, så det er vigtigt du starter meget langsomt op med små ture og udstrækning efter turen.

Løb kan også forandre en del på vægten. Ikke fordi jeg mener det er en smutvej til din drømmevægt, men du forbrænder mange kalorier mens du løber – flere end ved de fleste andre træningsformer. Intervaltræning forbrænder endnu flere kalorier. Det er nemlig ikke bare super effektivt, mens du gør det, det giver også en rigtig god efterforbrænding, så du også brænder kalorier af, når du sidder hjemme i sofaen. Og det giver ekstra luft i kalorieregnskabet.

Som om det ikke var nok, vil du også opleve, at regelmæssig løbetræning ændrer din appetit. Måske krymper din trang til sukker og junkfood. Måske spiser du lidt mindre. I hvert fald får du sandsynligvis sundere spisevaner og bliver bedre til at lytte til din krop – hvad den har brug for, og hvad den bryder sig mindre godt om. Og på sigt vil det kunne ses på både vægt og figur. Hurtigere løbere forbrænder mere end langsommere løbere, hvis I løber i lige lang tid. Men selv langsomt løb vil forbrænde mere end megen anden fysisk aktivitet. Især hvis du fletter en lille smule intervaltræning ind på dine faste løbeture.

**Hvor lang tid går der inden man mærker en forskel**
På bare 4 – 5 uger vil du kunne mærke en markant forskel fra før du begyndte at løbe, hvis du vel at mærke tager løbeskoene på og kommer ud i naturen 2 – 3 gange om ugen. Der findes sider på nettet, hvor man kan downloade et løbeprogram, så du kan komme godt i gang - klik her.

Udendørs træning også har en rigtig positiv indvirkning på humøret og lysten til at træne i højere grad, end hvis man træner indendørs i f.eks. træningscentret. Den friske luft samt vind og vejr øger følelsen af både fysisk og mental velvære og virker samtidig afstressende. Hvorfor det forholder sig sådan, har forskerne endnu ikke et definitivt bud på, men noget tyder altså på, at det er godt for både krop og sind at komme ud og røre sig i den friske luft uanset om det er sommer eller vinter.

**Ekstra godt for forbrændingen at træne udendørs i vintertiden**
Det er ikke kun motivationen, der får et boost, når du bevæger dig ud i den friske vinterluft. Det gør forbrændingen nemlig også. Når du træner i kulden, bruger kroppen nemlig mere energi på at holde varmen, og det betyder, at du også forbrænder flere kalorier. Hvis man skulle vælge et tidspunkt på året, hvor det er allerbedst at få sin løbedebut, må sommeren klart være topscorer. Du har typisk mere overskud og tid, fordi de mange ekstra lyse timer gør det let at træne, når det passer dig. Du kan blæse på åbningstiderne i fitnesscenteret og træne frit hele døgnet. Men det bedste ved sommerløb er, at motivationen kommer helt af sig selv. Lyset, solen og milde temperaturer trækker én udenfor på samme måde, som dynerne og mørket trækker én den modsatte vej hele vinteren. Man får helt automatisk lyst til at bruge kroppen, trække vejret dybt ned i lungerne, få pulsen banket op.

Det er en meget god idé at planlægge hjemmefra, hvor løbeturen skal gå hen. Planlæg om det er 3 – 5 eller måske 8 km du vil løbe. Jeg selv bor langt ude på landet, og jeg har seks forskellige ruter jeg skifter med lige fra 3 km til 10 km. De længere ture bliver som regel gemt til weekenderne, og i den varme sommertid, står jeg tidlig op og løber i kap med at solen står op. Luften er frisk og temperaturen er lige tilpas. Og hold da op hvor samvittigheden er god resten af dagen. Det tager 2 min at snøre skoene – så er man klar. God tur.

 Kilde: Iform

21. december, 2021 — Christina Krogshede

D-VITAMIN

D-vitamin og sollys

Vi ved det alle – solen er den bedste kilde til D-vitamin. Men når vi lever i et land som Danmark, er det ikke altid lige nemt at få dækket sit behov. Specielt ikke, når sommeren er så kold, grå og våd som i år. D-vitamin er specielt vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk, samt for vores knogler og muskler. Mangel på D-vitamin øger vores risiko for knogleskørhed – og kan i værste tilfælde give muskelsmerter og svage muskler.
Normalt er solens lys i Danmark så kraftigt, at man kan få dækket sit D-vitamins behov ved at opholde sig i solen i 5-30 minutter dagligt. I vinterhalvåret er solens ståling ikke stærk nok til at der dannes D-vitamin i uden, hvorfor man tærer på det D-vitaminlager, som man har dannet i sommeren.

D-vitamin i kosten

Det er stortset umuligt at få dækket sit D-vitaminbehov alene via kosten, da store mængder D-vitamin kun findes i fede fisk, som fx laks, sild, ørred, hellefisk og makrel. D-vitamin findes i begrænsede mængder i kød, mælk og æg, samt enkle svampetyper. Derfor er det ekstremt vigtigt at spise de D-vitaminrige fødevarer i vinterhalvåret, eller supplere med D-vitamin i pilleform - dog ikke mere end 10 ųg (mikrogram). Supplerer man med D-vitamin kosttilskud, anbefales det at tages til aftensmåltidet, da det typisk er her vi får mest fedt, og da D-vitamin er en fedtopløselig vitamin, skal der være fedt tilstede, for at vitaminet optages bedst muligt.

D-vitamin og træning

Som tidligere beskrevet spiller D-vitamin en vigtig rolle for både knogler og muskler, hvorfor et dækket D-vitamin behov har en særlig betydning i alle sportsgrene – som fx løb, styrketræning, cykling, svømning. Får man ikke tilstrækkeligt med D-vitamin, kan ens præstation falde – og risikoen for skader og eventuelle frakturer i knoglerne kan være øget. Specielt ved styrketræning kan resultaterne af de mange timer i centeret helt udeblive, hvis man er i D-vitaminmangel. Dette skyldes at D-vitaminniveauet i blodet har stor betydning for muskelsammentrækninger.

So.. What to to?

  • Eksporner huden for sol i 5-30 minutter om dagen flere gange om ugen
  • Spise fede fisk - sundhedsstyrrelsen anbefaler 350g om ugen, hvor ca. 200g gerne må være de fede fisk

Supplér evt. din kost med 10 ųg D-vitamin om dagen i vinterhalvåret

 

03. juni, 2019 — Christina Krogshede
7 Gode grunde til at træne udendørs!

7 Gode grunde til at træne udendørs!

7 Gode grunde til at træne udendørs..

21. oktober, 2017 — Christina Krogshede
Sunde alternativer - det behøver ikke at være svært at være sund!

Sunde alternativer - det behøver ikke at være svært at være sund!

Sunde snacks til hverdag

.. Det behøver ikke at være svært at leve sundt! Det handler om at finde gode alternativer – og her er mit bud på, hvad man kan byde sine gæster på en lørdag aften. Almindelige gulerod og agurk stænger samt rugbrødschips, som du kan finde opskriften på HER. Til disse snacks kan jeg anbefale en hjemmelavet guargamole lavet af 1 avokado, 4 spsk skyr, 1 fed hvidløg, salt og peber.

Skrevet af blogger: Mathilde Mac Donald

Mathilde Mac Donald

Du kan følge Mathilde her, hun er super sej til gode og sunde opskrifter, træningstips og sundhed. 

 

 

 

 

24. november, 2015 — Christina Krogshede

Sunde alternativer til hverdagens små snacks.

Dygtige Anna Eiholm er uddannet diatist og har en stor passion for træning og sund livsstil. Anna er bybutterfly.dks faste blogger og kommer her med lidt super tips til, hvordan du kan gøre dine små daglige snacks sunde:

Der er rigtig mange – specielt kvinder – der efterspørger sunde alternativer til deres usunde snacks og livretter. Der er stor fokus på at spise low-carb, paleo, sukkerfrit og endda efter raw-food principperne. Det vil oftest være de søde sager, man ønsker at gøre ”sunde” – fx i form af naturlige sukkererstatninger, som banan, bønner, æblemos og dadler som hovedingrediens.

Skal man spare på sukkeret – men ønsker stadig, at forkæle sig selv, kan disse to opskrifter afprøves.

Bananpandekager

Den ultimativt bedste opskrift på sunde bananpandekager:

  • 1 banan
  • 1-2 æg
  • ½ dl havregryn
  • 1 scoop proteinpulver (vanilje eller chokolade)*
  • Et par dråber sødemiddel
  • 1 knsp. bagepulver

Blend alle ingredienserne og steg dem i lidt fedtstof på panden. Top dem med frisk frugt, en klat vaniljeskyr, hakkede mandler og et par stykker hakket mørk chokolade.

* Kan sagtens undværes – brug lidt mere havregryn i stedet

Havregrynskugler

De bedste havregrynskugler - helt uden smør

  • 1 dl nødder
  • 2 dl friske dadler uden sten
  • 1 dl havregryn
  • 1-2 store spsk. kakao
  • Kokos til at trille kuglerne i bagefter

Blend nødderne til ”mel”, og tilsæt så dadler, havregryn og kakao. Blend igen – tilsæt evt. et par dråber vand, hvis massen er for tør. Stil dejen på køl min. ½ times tid. Rul små kugler og tril dem i kokos. Ønsker man den helt ægte smag af romkugler, kan en lille smule romessens tilsættes. Opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Bon appetit :) 

Hvis du har lyst, kan du følge Anna her: http://annaeiholm.dk

01. august, 2015 — Christina Krogshede